Maveplastik
Maveplastik
Maveplastik

Maveplastik

Abdominalplastik er et kosmetisk indgreb, der opstrammer slapt maveskind, der især opstår efter stort vægttab og/eller efter graviditeter. Formålet med operationen er, at stramme maveskindet op og fjerne hudoverskuddet. Er der slaphed af bugmuskulaturen, strammes denne også op (bugvægsplastik). Navlen bevares. Operationen kan evt. kombineres med fedtsugning.

“Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, og resultatet blev både naturligt og smukt. Jeg kunne ikke være mere tilfreds – klart en anbefaling herfra.”

Bodycontouring | BBL

Operationen

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge. Der kan gå fra 30 min til 1½ time fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.

Der lægges et snit nedadtil på maven over skambenet udover hoftekammen, afhængig af hvor løs huden er. Navlestilken frigøres. Hud og underhud løsnes op til brystkassen. Overskydende hud og underhud fjernes. Samtidig foretages en bugvægsplastik, såfremt der er behov for dette (man strammer muskulaturen indvendig fra brystkassen og ned til skambenet med en nylontråd). Til slut laves et nyt ”hul” til navlen.

Operationen kan udstrækkes til at gå hele vejen rundt i taljeniveau for således også at fjerne evt. løs hud på den nedre del af ryggen og samtidig løfte ballerne. Operationen varer 1-3 timer.

Afhængig af hudens slaphed kan operationen evt. begrænses til kun at gå til navlen, som så ikke påvirkes (lille maveskindsoperation). Operationerne kan afhængig af behovet kombineres med fedtsugning. Sårene syes forholdsvist stramt og dækkes med plaster. For at hindre betændelse gives der et penicillinlignende stof.

I nogle tilfælde vil der være anlagt dræn. Det betyder, at en eller flere små plastikslanger er tilsluttet maveregionen og derved tillader overskydende vævsvæske og blod at løbe ud i en pose. Ved afslutningen af operationen anlægges en høj komprimerende bandage i form af en buks med høj talje uden ben. Den lukkes med velcro og hægter. Ofte vil blæren blive tømt lige efter operationen på operationsstuen ved en såkaldt én-gangs-katerisation. Ved et meget stort indgreb kan det være nødvendigt at anlægge et blærekateter det første døgn. 

Før operationen

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil du blive informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. I forbindelse med forundersøgelsen vises før og efter-billeder, så du kan få et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat.

Forudsætningen for et godt resultat er, at man ikke er overvægtig. Overvægtige patienter skal tabe sig inden operationen. Rygere skal ophøre med rygning 2 uger inden planlagt operation. Overvægt og rygning øges risikoen for komplikationer betydeligt.
Udføres indgrebet efter en såkaldt fedmeoperation (postbarriartic kirurgi) skal der været gået mindst 18 måneder fra
fedmeoperationen, og vægten bør have været stabil i ca. 6 måneder. Dette er for at sikre, at patientens stofskifte har stabiliseret sig, og man mindsker dermed risikoen for komplikationer.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget. 

Før / efter

Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.

Mommy make over før
Mommy make over efter
Drag to compare

Maveplastik

Udført af: Trine Henriksen

Maveplastik før
Maveplastik efter
Drag to compare

Maveplastik

Udført af: Trine Henriksen

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om high definition behandling

Før operationen

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil du blive informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. I forbindelse med forundersøgelsen vises før og efter-billeder, så du kan få et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat.

Forudsætningen for et godt resultat er, at man ikke er overvægtig. Overvægtige patienter skal tabe sig inden operationen. Rygere skal ophøre med rygning 2 uger inden planlagt operation. Overvægt og rygning øges risikoen for komplikationer betydeligt.
Udføres indgrebet efter en såkaldt fedmeoperation (postbarriartic kirurgi) skal der været gået mindst 18 måneder fra
fedmeoperationen, og vægten bør have været stabil i ca. 6 måneder. Dette er for at sikre, at patientens stofskifte har stabiliseret sig, og man mindsker dermed risikoen for komplikationer.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.

Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget. 

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge.

Der kan gå 30 min-1½ time fra ankomst til at selve operationen vil blive foretaget.

Der lægges et snit nedadtil på maven over skambenet udover hoftekammen, afhængig af hvor løs huden er. Navlestilken frigøres. Hud og underhud løsnes op til brystkassen. Overskydende hud og underhud fjernes. Samtidig foretages en bugvægsplastik, såfremt der er behov for dette (man strammer muskulaturen indvendig fra brystkassen og ned til skambenet med en nylontråd). Til slut laves et nyt ”hul” til navlen.

Operationen kan udstrækkes til at gå hele vejen rundt i taljeniveau for således også at fjerne evt. løs hud på den nedre del af ryggen og samtidig løfte ballerne. Operationen varer 1-3 timer.

Afhængig af hudens slaphed kan  operationen evt. begrænses til kun at gå til navlen, som så ikke påvirkes (lille maveskindsoperation). Operationerne kan afhængig af behovet kombineres med fedtsugning. Sårene syes forholdsvist stramt og dækkes med plaster. For at hindre betændelse gives der et  penicillinlignende stof.

I nogle tilfælde vil der være anlagt dræn. Det betyder, at en eller flere små plastikslanger er tilsluttet maveregionen og derved tillader overskydende vævsvæske og blod at løbe ud i en pose. Ved afslutningen af operationen anlægges en høj komprimerende bandage i form af en buks med høj talje uden ben. Den lukkes med velcro og hægter. Ofte vil blæren blive tømt lige efter operationen på operationsstuen ved en såkaldt én-gangs-katerisation. Ved et meget stort indgreb kan det være nødvendigt at anlægge et blærekateter det første døgn.

De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget. Så snart du er helt vågen og i stand til det, må du med hjælp fra en sygeplejerske stå op og gå på toilettet.

Lige inden udskrivelsen fjernes eventuelle dræn. Der kan være en lille risiko for, at man bliver udskrevet med dræn, såfremt kirurgen vurderer, at det er for tidligt at fjerne drænet på udskrivelsesdagen.

Man er indlagt i 1-2 døgn afhængig af operationstypen. Drejer det sig om et mindre hudoverskud lokaliseret svarende til den nedre del af maven (lille maveskindsoperation) er man oftest kun indlagt et halvt døgn.

Sygeperiodens opdeling:

1. uge. Her er man i ro, men ikke egentlig sengeliggende. Man bør gå lidt rundt hjemme. Ingen rengøring, indkøb, længere madlavning o.lign. Har man små børn må man regne med hjælp til disse.

2. uge. Man lader gradvist sit aktivitetsniveau stige. Man kan foretage mindre gåture, mindre indkøb og mindre rengøring etc. Man kan begynde at køre bil.

3. uge. Man kan begynde at cykle og nærme sig sit almindelige aktivitetsniveau bortset fra egentlig fitness, løb, sport m.m. Disse aktiviteter bør man vente ca. 6-8 uger med at genoptage. Er der foretaget bugvægsplastik (opstramning af mavemusklerne) skal tungere løft og træning af mavemusklerne undgås i 6-9 måneder.

Maveskinnet tåler ikke kraftigere  påvirkning de første 6-8 uger, hvorfor seksuel aktivitet bør indrettes herefter. Er man vant til at motionere meget, bør man nedsætte sit kalorieindtag, indtil man er oppe på fuldt aktivitetsniveau for at undgå vægtøgning.

Er der tråde, der skal fjernes, sker det ca. på 10.-12. dag. Man tilbydes kontrol efter 3-6 måneder. Tid til eventuel trådfjernelse medgives ved udskrivelsen. Du skal selv ringe for at bestille tid til kontrol.

Resultatet holder mange år, men vævet vil selvfølgelig følge de almindelige aldersforandringer.

Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer.

Operationen foregår i fuld bedøvelse og kan vare 1-3 timer. Læs venligst særskilt informationsbrochure om bedøvelse.

Hårgrænsen over skambenet kan være rykket lidt op, da man under indgrebet fjerner meget hud.

Egentlige komplikationer er sjældne (mindre end 2 %). Det kan dreje sig om operationskrævende blodansamling, infektion,  blodprop i en vene i benet (for at nedsætte risikoen for dette gives støttestrømper og evt. antikoagulerende medicin). Henvend dig, hvis du får stærke smerter.

Der er lettere smerter de første dage afhængig af operationens omfang. Ømhed må forventes i 2-5 uger afhængig af operationens omfang. Efter operationen vil huden være misfarvet og hævet i 2-3 måneder. Det endelige resultat kan først bedømmes efter 3-6 måneder.

Arrene er permanente og er ofte noget bredere og højere placeret end ar efter kejsersnit, idet der er meget større træk på disse ar. Operationen efterlader et ar rundt om navlen samt et ar horisontalt over skambenet (bikinisnit). Hvis huden før operationen er meget løs, efterlades i sjældne tilfælde tillige et vertikalt ar strækkende sig fra brystkassen og ned til skambenet.

I enkelte tilfælde (lille maveskindsoperation) efterlades kun et ar over skambenet (bikinisnit). Ar-modning tager ca. 18 måneder, og man bør undgå sol på arret det første år. Anvend eventuelt solcreme faktor 10 eller mere.

Der kan efter operationen være føleforstyrrelser i det opererede område. Oftest vil det dreje sig om nedsat følesans i området under navlen og over skambenet. Føleforstyrrelsen vil typisk forsvinde efter 3-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanent. Efter den store maveskindsoperation vil der være permanente føleforstyrrelser lige over arret.

Kan ved sjældne tilfælde opstå inden for det første døgn efter operationen og kan kræve et kirurgisk indgreb. Opstår der en blødning vil den ofte optræde de første timer efter operationen og ses ved tiltagende hævelse og smerter. Patienten vil da blive kørt på operationsstuen for at få foretaget en lille operation i fuld bedøvelse.

Ses meget sjældent. Du bør dog henvende dig, hvis du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.

I efterforløbet kan der i sjældne tilfælde optræde væskeansamlinger under huden. Det er et såkaldt serom. I så fald du hæver meget op, skal du kontakte os, så vi kan udtømme evt. overskydende væske. 

Vævstab efter operationen er uhyre sjældent, men kan forekomme, især hvis man ikke overholder rygeforbuddet. Alvorlig komplikation kan kræve korrektion af arret og i nogle tilfælde hudtransplantation.

Lever resultatet ikke op til  forventningerne, kan en ny operation komme på tale. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at operere til et mere tilfredsstillende resultat.

Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.

Har du stadig spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.