Ved lipoinjektion anvendes kroppens eget naturlige fedtvæv som en levende filler. Princippet er, at dit eget, helt naturlige fedtvæv flyttes fra et område til et andet. Fedtvævet indeholder både modne fedtceller, stamceller og vækstfaktorer, som dels giver øget fylde (fillereffekt) og dels genopbygning/revitalisering af huden. Selve fyldningen af underhuden ses med det samme, og rynkerne synes også at mindskes med tiden.
Effekten ses først fuldt ud efter 6-12 måneder, men varer ved i årene herefter. Man oplever altså både en fyldningen af huden og en foryngelse/bedre hudkvalitet ved lipoinjektion.
“Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, og resultatet blev både naturligt og smukt. Jeg kunne ikke være mere tilfreds – klart en anbefaling herfra.”
Bodycontouring | BBL
Operationen omfatter to procedurer udført i samme operation: først en fedtsugning og derefter fedtinjektion. For at undgå at det indsprøjtede fedtvæv bliver nedbrudt, foretages fedtsugningen med en speciel skånsom teknik. Der fedtsuges et sted med passende fedtdepoter (oftest lår, lænd eller mave). Herefter oprenses fedtvævet og endelig indsprøjtes det i mange små kanaler. Både fedtsugning og injektion foretages med tynde kanyler. På fedtsugningsområdet får du små diskrete ar på ca. 5 mm, medens der ved fedtinjektionsområderne stort set ikke ses ar.
Du skal regne med, at op til 50 % af det indsprøjtede fedt i værste fald kan forsvinde igen. Undertiden dog kun få procent. Nogle har behov for flere behandlinger, før en fuld effekt er opnået. Man ser det største svind efter første injektion især, hvis der injiceres i arvæv. I forbindelse med de efterfølgende injektioner er svindet væsentligt mindre.
Efter at fedtvævet er transplanteret, føles det naturligt og resultatet er holdbart. De fedtceller, der vokser fastbevarer deres egenskaber. Sædvanligvis bruges kun begrænsede mængder fedtvæv til korrektion af aldersforandringer, dvs. mindre vægtændring vil sædvanligvis have lille betydning. Fedtvævet, der er transplanteret, føles naturligt og resultatet er holdbart.
Ikke alle kvinder og mænd er egnede til indgrebet. For at vurdere om teknikken kan være relevant for dig, er det derfor vigtigt at få en individuel vurdering og samtale med en specialiseret plastikkirurg, som kan vurdere dine muligheder, møde dine forventninger og planlægge det bedste behandlingstilbud til dig.
Teknikken er ikke egnet til dig, hvis du er ryger (du anbefales at ophøre med tobaksforbrug minimum 4 uger før operation og 4 uger efter), eller hvis du har kendte forstadier eller ikke-færdigbehandlet hudkræft i området, du ønsker behandlet.
Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil speciallægen undersøge dig og informere dig om dine behandlingsmuligheder, operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Ud fra dine forventninger og speciallægens anbefalinger vil man planlægge behandlingsforløbet og aftale hvilke(t) område(r), der skal fedtsuges.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.
Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål behandlingen.
Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil speciallægen undersøge dig og informere dig om dine behandlingsmuligheder, operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Ud fra dine forventninger og speciallægens anbefalinger vil man planlægge behandlingsforløbet og aftale hvilke(t) område(r), der skal fedtsuges.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.
Når du møder op, bliver du taget imod af en sygeplejerske. Herefter vil den plastikkirurg, som skal operere dig, komme og hilse på̊ dig og optegne operationsområderne, og afhængig af bedøvelsens art, skal du også ses af en narkoselæge. Der kan gå 30 min til 1,5 time, fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.
Fedtvævet indsprøjtes via meget tynde kanyler. Det betyder, at der stort set ikke ses ar, og der er minimal smerte herefter. Operationen varer mellem 45 minutter og 1,5 time afhængig af indgrebets art. Sårene på brystet er så små, at de ikke skal sys, men blot dækkes med lille plaster. På de områder, hvor der foretages fedtsugning, sys de små sår med et sting og dækkes med plaster. Herover lægges en forbinding. Der hvor fedtsugning er foretaget anlægges en komprimerende forbinding, som skal hjælpe til at få huden til at trække sig sammen og mindske væskeansamling.
De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget. De fleste patienter er velbefindende få timer efter operationen og kan herefter udskrives. Fedtcellerne, der er injiceret, tåler ikke tryk de første dage. Du anbefales at anvende kompression sv.t. det område, hvor fedtsugning er foretaget.
Ved udskrivelsen får du også udleveret smertestillende medicin samt kirurgens telefonnummer. Du får en tid til kontrol på hospitalet ca. 2 uger efter operationen. Du skal til kontrol hos kirurgen 3-6 måneder efter operationen.
Det anbefales, at du anvender mavebælte eller cykelbuks mhp. kompression sv.t. fedtsugnings- området nat og dag i 3 uger, herefter evt. i dagtid yderligere 3 uger.
Sport og motion: Kan genoptages efter 4-6 uger.
Sol: Undgå sol i 1-2 måneder efter operationen. Arrene skal herefter beskyttes i 6-12 måneder efter operationen med plaster eller høj solfaktor.
Arbejde: Du skal regne med at tage fri fra arbejde i op til 1 uge efter operationen, alt efter hvor fysisk krævende arbejde du har. Stillesiddende arbejde kan genoptages inden da, hvis du selv synes, du kan.
Tobak: Fedtcellerne skal overleve ved iltning fra omgivende væv de første dage, indtil der sker heling og kardannelse. Tobaksforbrug mindsker ilttilførslen og helingen. Tobaksforbrug frarådes fra 4 uger før til 4 uger efter operationen.
Operationen udføres sædvanligvis i fuld bedøvelse. Læs venligst særskilt vejledning om dette. I nogle tilfælde kan behandlingen foretages i lokalbedøvelse og ambulant.
Komplikationer er generelt meget sjældne ved fedtsugning og fedtinjektion. Du kan føle ømhed i operationsområderne i 1-2 uger, evt. flere uger i de fedtsugede områder. Efter 3 måneder kan du vurdere effekten af behandlingen. Herefter vil resultatet være varigt og følge naturlige aldersforandringer og vægtændringer.
Der vil være enkelte, meget diskrete ar på 4-5 mm, der hvor fedtsugning er foretaget. På området, der er fedtinjiceret, vil arrene være så små, at de næsten ikke ses. Hos enkelte patienter kan ar blive brede og skæmmende (hypertrofisk ar eller keloid).
Føleforstyrrelser i de områder der er hhv. fedtsuget og behandlet med fedtinjektion forsvinder oftest i løbet af 2-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanente (under 1 %).
Der vil være blå-rød misfarvning og hævelse i det/de områder, der behandles med fedttransplantation. Dette forsvinder af sig selv.
Mindre blødning kan optræde inden for de første timer efter operationen og ses ved tiltagende hævelse og smerter, men vil sjældent nødvendiggøre kirurgisk behandling.
Der kan i sjældne tilfælde komme væskeansamling eller ujævnhed sv.t. til de fedtsugede områder. Risikoen mindskes ved at anvende kompression på disse steder.
Infektion ses sjældent (under 1 %). Du bør dog henvende dig, såfremt du får feber, rødme, hævelse, varme eller smerter i operationsfeltet.
De fedtceller, der er transplanterede, skal overleve ved iltning og blodforsyning fra det omgivende væv. Nogle af de transplanterede fedtceller overlever ikke og kan danne fedtcyster. I nogle tilfælde kan man mærke en lille fedtcyste, som også kan ses ved UL-scanning, og evt. udtømmes.
Fedttransplantation bør ikke foretages, hvis man har kendte forstadier eller hudkræft, som ikke er færdigbehandlet i det område, der ønskes behandlet med fedttransplantation.
Der kan være behov for flere operationer for at opnå ønskede effekt.
Hvis man har meget arvæv i det område, hvor der foretages fedttransplantation, reduceres den mængde fedtvæv, der kan overleve i første operation. Ved efterfølgende operation kan en større mængde injiceres og give bedre effekt. Hvis man er ryger, vil overlevelsen af fedtcellerne være betydeligt nedsat. Fuldstændigt rygestop i minimum fire uger før og fire uger efter er derfor nødvendigt før fedttransplantation.
Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.