Brystforstørrelse med fedttransplantation er en teknik med varige resultater, hvor dit eget, naturlige fedtvæv anvendes til at korrigere fylde og form. Mange vælger at få lavet body contouring samtidigt. Først foretages fedtsugning, hvor du har passende fedtdepot, og efterfølgende injiceres fedtvæv i de relevante områder. I nogle tilfælde kan det være relevant at kombinere eget fedtvæv og implantater mhp. brystforstørrelse eller korrektion eller erstatning af brystimplantater efter tidligere operation.
“Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, og resultatet blev både naturligt og smukt. Jeg kunne ikke være mere tilfreds – klart en anbefaling herfra.”
Bodycontouring | BBL
Fedttransplantation er en skånsom procedure, hvor man anvender patientens eget naturlige fedtvæv til at korrigere bryststørrelse eller -form eller følger fra tidligere brystoperationer. Vi anvender Bodyjet-system, hvormed vi først foretager en skånsom fedtsugning et sted med passende fedtdepoter (oftest lår, lænd eller mave).
Fedtcellerne skylles fri ved hjælp af væske, og efter fedtvævet er adskilt fra væsken, indsprøjtes fedtvævet i det område, hvor man har brug for korrektion. Både fedtsugningen og fedtinjektion foretages med meget tynde kanyler, og man får derfor meget diskrete ar. Fedtvævet indeholder både fedtceller, stamceller og vækstfaktorer, hvorfor fedttransplantation kan anvendes til mange typer behandling.
Teknikken kan være relevant for dig, der ønsker at bevare din naturlige brystform, men gerne vil have mere fylde, svarende til ca. en skålstørrelse. Hvor mange fedtceller, der overlever, afhænger af de teknikker, der bruges, og at du følger nogle simple anbefalinger de første uger efter behandlingen. Efter 3-6 måneder kan du vurdere det endelige resultat.
Til korrektionen på ca. en skålstørrelse er det oftest tilstrækkeligt med en behandling, men der kan være behov for supplerende operationer. Fedtcellerne bevarer de egenskaber, de havde, før de blev flyttet. Dvs. de har den samme volumen, men resultatet kan ændre sig, hvis du taber dig.
Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om high definition behandling
Før operationen skal du til forundersøgelse. Her undersøger vi dig, og ud fra dine ønsker, din kropsbygning, brystform og størrelse vejleder vi dig om dine behandlingsmuligheder. Sammen planlægger vi, hvor du skal have foretaget fedtsugning. Vi viser dig før/efter-billeder af andre patienter, så du får et realistisk indtryk af det forventede kosmetiske resultat. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.
Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Når du ankommer, tager en sygeplejerske imod dig. Inden operationen optegner vi operationsområderne, og du taler med en narkoselæge. Operationen varer 1-1,5 time. Fedtvævet høstes og indsprøjtes via meget tynde kanyler. Det betyder, at der stort set ikke ses ar på brystet, og der er minimal smerte bagefter. Fedtvævet sprøjtes ind mellem hud og brystkirtelvævet, og under kirtelvævet. Indstikstederne på brystet er så små, at de ikke skal sys. De små indstiksteder fra fedtsugningen sys med et sting og dækkes med plaster. Desuden får du en komprimerende cykelbuks/bodystocking, som hjælper huden til at trække sig sammen og mindsker væskeansamling.
De første timer efter operationen bliver din hjerterytme, vejrtrækning m.m. overvåget. De fleste patienter har det godt få timer efter operationen og kan udskrives samme dag. Fedtcellerne, der er injiceret i brystet, tåler ikke tryk de første dage. Til gengæld anbefaler vi dig at du bruger kompression på de områder, hvor du er blevet fedtsuget. Du får en tid til kontrol hos os ca. 2 uger og 3-6 måneder efter operationen. Vi anbefaler, at du bruger bodystocking/cykelbuks for at komprimere fedtsugningsområdet i 6 uger. Fedtinjektion påvirker ikke følesansen på brystet, evnen til at kunne amme eller mulighed for undersøgelse for brystkræft.
Sport og motion: kan genoptages efter 4-6 uger.
Sol: Undgå sol i 3 uger efter operationen. Arrene skal herefter beskyttes i 6-12 måneder efter operationen med plaster eller BH, hvis du går i sol.
Arbejde: Du skal regne med at tage fri fra arbejde i 1 uge efter operationen, alt efter hvor fysisk krævende arbejde, du har.
Tobak: Lad være med at ryge før og efter operationen, hvis du vil have et godt resultat. Fedtcellerne overlever ved iltning fra omgivende væv de første dage, indtil der sker heling og kardannelse. Tobaksforbrug mindsker kraftigt ilttilførslen og helingen. Vi fraråder rygning og anden brug af tobak i minimum 4 uger før operationen og også 4 uger efter operationen.
Fedttransplantation ændrer ikke mulighed for undersøgelser af brystvævet. I nogle tilfælde kan man se små godartede fedtcyster, pga. nogle af fedtcellerne er gået til grunde. Fedtcyster ligner ikke ondartede forandringer.
I de første 6 uger vil der være hævelse af brystet pga. operationen. Efter 3-4 måneder kan du vurdere den brystforstørrende effekt. Herefter vil resultatet være varigt og følge naturlige aldersforandringer og vægtændringer.
Her kommer snart indhold
Du vil føle ømhed i brystet i 1-2 uger. Der, hvor fedtsugningen er foretaget, vil der ofte være ømhed i længere tid. Der kan ligeledes være misfarvning pga. let blødning i vævet. Det fortager sig.
Du kan få føleforstyrrelser i de områder, hvor vi har fedtsuget og fedtinjiceret. De føleforstyrrelser forsvinder i løbet af 2-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanente (under 1 %).
Der kan i sjældne tilfælde komme væskeansamling eller ujævnhed på de fedtsugede områder. Husker du at bruge kompression, er din risiko meget lille.
Mange kvinder har fra naturens hånd asymmetriske bryster. Vi stiler under operationen mod at opnå størst mulig symmetri – men det er ikke altid, at det kan lade sig gøre at opnå fuldstændig symmetri. Hvis du har stor forskel i volumen, kan det være nødvendigt med flere operationer for at opnå det resultat, du ønsker.
Infektion ses sjældent (under 1 %). Du bør dog henvende dig, såfremt du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.
Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.