Hos Sculpture er vi stolte af at tilbyde Renuvion – en af de mest avancerede teknologier inden for hudopstramning. Renuvion er en minimal-invasiv procedure, som kan anvendes til opstramning af huden i forskellige områder på kroppen mhp. et yngre eller mere kontureret udseende – uden store kirurgiske snit og med kortere helingsperiode end traditionelle operationer.. Ved Renuvion skin tightening anvendes helium plasma-teknologi. Renuvion udføres som en enkel behandling til opstramning af løs hud.
“Efter min anden og sidste graviditet havde jeg fået en smule løs hud på området omkring min navle. Jeg var til konsultation flere steder, men ingen kunne tilbyde en løsning. Trine kunne med skræddersyede teknikker endelig tilbyde mig en løsning med Renuvion. Det har været den bedste gave til mig selv, og jeg føler, at jeg har fået min mave, fra før børn, tilbage.”
Renuvion-patient
Renuvion kombinerer heliumplasma og radiofrekvensenergi. Denne kombination opvarmer og strammer vævet indefra og stimulerer dannelsen af nyt kollagen. Resultatet ses ofte med det samme og forbedres yderligere over de næste måneder.
Behandlingen er særligt velegnet til områder som mave, lår, overarme og hals, hvor huden har mistet sin fasthed – f.eks. efter vægttab, graviditet eller som et skånsomt alternativ til kirurgi.
Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål behandlingen.
Renuvion anvender en kombination af teknikker med helium og radiofrekvens, der skaber plasmaenergi. Det medfører opvarmning af det kollagenrige væv, som er hovedårsagen til hudens slaphed. Via små snit indføres et tyndt instrument under huden, og en kombination af helium og radiofrekvens medfører sammentrækning af kollagenfibrene og trigger kollagen genopbygningsprocessen (neocollagenesis).
Renuvion er en engangsbehandling. Begyndende effekt kan ofte ses kort tid efter behandlingen og forbedres 6-9 måneder efter behandlingen.
Afhængig af hvilke og hvor mange områder, der behandles, kan behandlingen tage 1-2 timer. Behandlingen kan foretages alene eller i forbindelse med liposuction eller anden behandling. Du skal afsætte hele dagen, da der også er tid afsat til forberedelse og opvågning. Du kan du tage hjem samme dag.
Ved en Renuvion-procedure indføres en tynd kanyle under huden og vha. en kombination af radiofrekvens energi og helium opstrammes kollagenfibre, der er medvirkende til løs hud.
Hyppige behandlingsområder er hage, arme, mave, inderlår og øvre ryg, men også ansigtet kan behandles.
Let hævelse og ømhed kan forekomme. Enkelte patienter oplever nervesmerter især ved behandling på arme.
Resultater er individuelle og afhænger af flere faktorer, herunder alder, hudkvalitet og -tykkelse. Der ses en opstrammende effekt umiddelbart efter operation, og endelige resultat ses efter 6-9 måneder. Hos de fleste vil resultaterne være langvarige og påvirkelige af naturlige aldersforandringer, livsstilsfaktorer og vægtænderinger.
Komplikationer er meget sjældne. Der er risiko for infektion, blødning, perforation, emfysem (luft og knitrende fornemmelse under huden i 2-3 dage) og nervesmerter.
Kompressionsbehandling anbefales opstartet i løbet af de første 24 timer efter behandlingen og anbefales hele døgnet i 2-3 uger. Det er vigtigt, at kompressionsforbindingen sidder godt, når ud over behandlingsområdet og passer i størrelse. For stram kompression bør undgås. I nogle tilfælde kan det være relevant med en skumbandage under kompressionsdragten på maven.
Lymfemassage er ikke standard, men kan bidrage til hurtigere recovery og må opstartes umiddelbart efter behandlingen.
I den tidlige fase efter behandling bør du undgå isning eller ekstrem temperaturer direkte på de behandlede områder.
Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.
Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.