Udskiftning eller fjernelse af implantater

Langt de fleste kvinder med brystimplantater er glade for dem i mange år. Men der kan være behov for at udskifte eller fjerne implantaterne, enten af kosmetiske årsager eller hvis man får gener. Hos nogle kvinder er det relevant at fjerne implantaterne, enten fordi man har problemer med implantaterne, eller fordi man ønsker dem udskiftet til anden størrelse implantat eller erstattet med fedtvæv – eller fordi man, fx pga. ændret kropsform eller alder, ikke længere ønsker at have implantater.

“Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, og resultatet blev både naturligt og smukt. Jeg kunne ikke være mere tilfreds – klart en anbefaling herfra.”

Bodycontouring | BBL

Udskiftning eller fjernelse af implantater kan være aktuelt

Tidligere anbefalede man udskiftning af implantater efter 10 år, men international konsensus er, at man ikke skal udskifte dem, hvis man stadig er glad for dem og ikke har gener. 

Hvis man har ændring af brystform, fx at brystet hænger efter graviditet, vægtændring eller pga. naturlig aldersforandring, kan det hos nogen være relevant at udskifte eller fjerne implantater, mens andre kan – hvis de ønsker det – beholde implantaterne og få korrektion i form af brystløft eller fedttransplantation. 

  • Ved ændringer i brystets størrelse og form 
  • Lækage af et brystimplantat (implantatruptur)
  • Kapselskrumpning eller displacering af implantater
  • Hvis du ikke længere ønsker brystimplantater
  • Hvis du ønsker anden størrelse eller type brystimplantater
  • Hvis du har fysiske gener

Udskiftning kan evt. kombineres med brystløft eller fedttransplantation. Ved fjernelse af implantater kan der ligeledes foretages brystløft og/eller fedttransplantation. Hvis du ønsker at erstatte brystimplantaterne med eget fedtvæv foretages det i samme operation. Afhængig af ønskede bryststørrelse kan der være behov for en supplerende lipoinjektion på et senere tidspunkt. Hvilke behandlinger, der kan give dig det bedste resultat, kan du få rådgivning om ved en forundersøgelse. 

Vigtigt at vide om brystimplantater

BIA-ALCL: I ekstremt sjældne tilfælde kan væskeansamling eller knudedannelse i relation til kapslen være forårsaget af en meget sjælden form for non-Hodgkin lymfom (BIA-ALCL). Der er registreret ca. 1.000 tilfælde internationalt ud af godt 30 millioner kvinder med brystimplantater (8 kvinder i DK siden 1968). Man behandler sygdommen ved at fjerne implantatet sammen med hele kapslen, som omgiver implantatet. Det er vigtigt, at du henvender dig, hvis du udvikler hævelse, knudedannelse eller hævede lymfeknuder eller andet, som ikke kan relateres til det forventelige forløb efter operationen.

Breast Implant Illness (BII): Der er siden 1980’erne gennemført mange store studier for at undersøge og dokumentere sikkerheden ved diverse brystimplantater på markedet. Der forskes i eventuelle sammenhænge mellem brystimplantater og bindevævssygdomme og symptomer som fx træthed og ledsmerter. Der er ikke videnskabelig evidens for, at brystimplantater medfører bindevævssygdomme eller neurologiske lidelser, men en lille undergruppe af kvinder udvikler uspecifikke symptomer og får bedring efter fjernelse af implantaterne og kapslen omkring.

BII: En  samlet betegnelse for symptomer, som nogle kvinder relaterer til deres implantater. Mange af symptomerne som kronisk træthed, hårtab, led- og muskelsmerter og hududslæt kan imidlertid skyldes mange forskellige tilstande og sygdomme, og det er vigtigt, at man udredes grundigt for anden tilgrundliggende årsag til symptomerne. Hvis man har udelukket andre årsager til symptomerne, kan det være relevant at fjerne implantater og kapslen af arvæv omkring implantatet. Der kan være både en psykisk og fysisk effekt ved at få fjernet implantater og kapsel, hvis man mistænker BII, men der er ikke garanti for at det afhjælper symptomerne.

Før / efter

Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.

Fjernelse af implantater & erstatning med eget fedtvæv før
Fjernelse af implantater & erstatning med eget fedtvæv efter
Drag to compare

Udskiftning eller fjernelse af implantater og evt. kapsel

Udført af: Trine Henriksen

Fjernelse af implantater & erstatning med eget fedtvæv efter
Fjernelse af implantater & erstatning med eget fedtvæv før
Drag to compare

Udskiftning eller fjernelse af implantater og evt. kapsel

Udført af: Trine Henriksen

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål behandlingen.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Typisk 1–2 timer afhængigt af om der kun skal fjernes/udskiftes implantater, eller om indgrebet kombineres med brystløft og/eller fedttransplantation. Hvis der planlægges samtidig fjernelse af kapselvæv og implantater forlænges operationstiden.

  • Udskiftning: Implantaterne fjernes og erstattes med nye, evt. af en anden størrelse eller type.
  • Fjernelse: Implantaterne fjernes helt, evt. kombineret med brystløft eller fedttransplantation for at bevare eller forbedre formen. 
  • Kvinder med ændringer i brystets størrelse eller form
  • Ved implantatruptur (lækage)
  • Ved kapselskrumpning eller implantatforskydning
  • Hvis man ønsker en anden størrelse eller type implantat
  • Hvis man ønsker at fjerne implantater helt pga. gener eller ændret ønske 

Afhængigt af behov kan indgrebet omfatte:

  • Fjernelse af implantater med eller uden kapslen omkring
  • Udskiftning til nye implantater
  • Kombination med brystløft og/eller fedttransplantation
 
Hvis implantaterne erstattes med fedtvæv, foretages fedtsugning og fedttransplantation i samme operation.  
  • Let aktivitet efter 1–2 uger
  • Undgå tunge løft og hård træning i 4–6 uger
  • Hævelse og ømhed kan forekomme i flere uger

    Det endelige resultat ses efter 3-6 måneder. 

Resultatet er varigt, men brystets form kan ændre sig over tid pga. aldring, vægtændringer eller graviditet. Implantater kan på et senere tidspunkt kræve yderligere udskiftning.

Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.

Har du stadig spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.

Book uforpligtende forundersøgelse

Udfyld nedenfor for at sende en forespørgsel på booking af personlig konsultation. 
Bemærk: For alle andre henvendelser bedes du skrive til info@sculpture.dk