Hos Sculpture by har Trine Henriksen udviklet specialiserede behandlingsforløb baseret på principper fra førende internationale klinikker. Behandlingsforløbet er målrettet patienter med lipødem og kombinerer kirurgisk liposuction, lymfedrænage samt individuel kost- og ernæringsvejledning med antiinflammatorisk og metabolisk fokus.
Klinikejer Trine Foged Henriksen har gennem mange år rådgivet og behandlet kvinder med lipødem – herunder udført liposuction med særligt skånsomme teknikker. Tidligere har WAL (water assisted liposuction) med BodyJet-systemet været anset som “gold standard”. Denne metode løsner fedtceller ved hjælp af vanddissektion og er væsentligt mere skånsom mod vævet end klassisk fedtsugning.
Internationalt ses nu en stigende anvendelse af en endnu mere skånsom og samtidig mere effektiv metode: UAL (ultrasound assisted liposuction) med VASER-teknologi. Her kombineres vand og ultralyd til at løsne fedtcellerne, hvilket gør det muligt mere præcist at fjerne de overfladiske fedtceller, som ofte er forbundet med ømhed og smerter.
Sculpture by er den eneste klinik i Danmark, der tilbyder denne VASER liposuction-teknik.
Behandling af lipødem bør ikke stå alene som kirurgi. Både før og efter et eventuelt indgreb er der en række vigtige tiltag, som kan bidrage til at reducere symptomer og optimere resultatet.
Konservativ behandling kan blandt andet omfatte antiinflammatorisk kost, målrettet træning, kompressionsbehandling og lymfedrænage med henblik på at mindske hævelse og ømhed.
Vi har derfor udvidet vores behandlingstilbud med sammensatte forløb, der understøtter det samlede resultat. Behandlingen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor kirurgi kombineres med nøje planlagt før- og efterbehandling.
Formålet er primært at reducere de fysiske gener forbundet med lipødem – herunder tyngdefornemmelse, trykømhed og mekanisk belastning – og sekundært at forbedre kroppens form og balance. Forløbet er struktureret og fagligt koordineret og udføres af et team af specialister inden for hver deres område. Nogle patienter har behov for ét indgreb, mens andre vil have gavn af et behandlingsforløb over flere sessioner. Behandlingen tilpasses altid individuelt.
Læs mere om lipødem behandlingsforløbet.