Body contouring
Body contouring
High definition liposculpture

Body contouring

Body contouring omfatter en kombination af kirurgiske teknikker, der anvendes til at forme din krop mhp. at forbedre udseendet og fremtoningen af hele kroppen samt definere og (gen)skabe kurver og proportioner. Formålet er at skabe en mere harmonisk og æstetisk kropsform, der ikke kan opnås ved træning og sund kost alene.

Body contouring og mommy makover

Efter graviditet, større vægttab eller naturlige aldersforandringer kan kroppen gennemgå markante forandringer. Brysternes volumen og form kan ændres, huden kan miste spændstighed, og fedtfordelingen kan forskydes, så kroppens proportioner føles ubalancerede. En mommy makeover eller body contouring er en skræddersyet kombinationsbehandling, der har til formål at genskabe en harmonisk kropsform ved at adressere flere områder i én samlet operation.

Indgrebet kan omfatte:

  • Maveplastik for at fjerne overskydende hud og stramme mavemusklerne
  • Brystoperation (løft, reduktion eller forstørrelse) for at genetablere fylde, form og symmetri
  • Fedtsugning af specifikke områder for at skabe bedre proportioner og konturer 

På Sculpture by arbejder vi med avancerede kirurgiske teknikker, der sikrer præcis formgivning med fokus på proportioner, symmetri og naturlighed. Snittene placeres strategisk for at give så små og diskrete ar som muligt.

Som noget nyt kan behandlingen afsluttes med skin tightening, der optimerer hudens spændstighed og giver et mere glat og ensartet resultat. Denne kombination af kirurgiske og hudopstrammende teknikker giver mulighed for både strukturel korrektion og æstetisk finpudsning af resultatet.

Hver patient får udarbejdet en individuel behandlingsplan, hvor valg af procedurer, teknik og kombination sker på baggrund af kropsbygning, hudkvalitet, helbredstilstand og personlige ønsker til resultatet. Målet er at genskabe eller forbedre kroppens naturlige balance – både visuelt og funktionelt. 

Mange kvinder søger en body contouring efter overgangsalderen. På trods af en uændret, sund livsstil oplever flere ændret kropsform, f.eks. mere fedt på mave og hofter og en mistet talje. Med body contouring er det muligt at ændre dette. 

Efter graviditet ønsker mange kvinder korrektion af et kejsersnittet og ”mavedellen”, der ikke går væk på trods af træning.  Der kan også være ønske om fjernelse af overskydende hud og skilte mavemuskler. Mange tror, at de så vil få et langt ar mellem hoftekarmene. Det er oftest ikke nødvendigt. Ofte kan liposculpturing og fjernelse af hudoverskud vha. minimaveplastik og miniar være løsningen. 

Ved en forundersøgelse gennemgår vi dine ønsker og forventninger, og ud fra en klinisk undersøgelse og vurdering af din kropsform får du en individuel vejledning dine behandlingsmuligheder og forventede resultater. 

Før / efter

Vores før/efter-billeder siger mere end 1.000 ord. Her får du et ærligt indblik i, hvordan små justeringer kan gøre en stor forskel – både i udtryk og selvtillid.

Mommy make over før
Mommy make over efter
Drag to compare

Body Contouring | Mommy make over

Udført af: Trine Henriksen

Maveplastik før
Maveplastik efter
Drag to compare

Body Contouring | Maveplastik

Udført af: Trine Henriksen

Liposuction før
Liposuction efter
Drag to compare

Body Contouring | BBL

Udført af: Trine Henriksen

Før Bodycontouring bagfra
Efter Bodycontouring bagfra
Drag to compare

Bodycontouring

Udført af: Trine Henriksen

Bagfra Body contouring kvinde
Efter body contouring bagfra
Drag to compare

Bodycontouring

Udført af: Trine Henriksen

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål behandlingen.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Varigheden afhænger af antallet af områder, der behandles, og de valgte procedurer. En samlet mommy makeover varer typisk 3-6 timer. Tiden inkluderer forberedelse, operation og opvågning. Ved større indgreb anbefales ofte overnatning på klinikken.

En mommy makeover er en kombination af kirurgiske indgreb udført i samme operation, typisk maveplastik, brystoperation (løft, reduktion eller forstørrelse) og fedtsugning.

Body
contouring dækker også over helhedsbehandling af kropsformen, men bruges ofte efter større vægttab eller aldring, og kan inkludere yderligere procedurer tilpasset kroppens behov. 

  • Kvinder efter graviditet, hvor kroppen ikke er vendt tilbage til ønsket form
  • Personer efter større vægttab
  • Patienter, der ønsker at korrigere flere områder af kroppen i én samlet operation
  • Personer med stabil vægt og god generel helbredstilstand
  • Patienter med realistiske forventninger til resultat og helingsforløb  
  • Afhængigt af behov kan følgende områder indgå:
  • Mave – fjernelse af overskydende hud og eventuel samling af mavemuskler
  • Bryst – løft, reduktion eller forstørrelse for at genskabe form og fylde
  • Fedtdepoter – målrettet fedtsugning af fx hofter, lår, ryg eller arme
  • Hudopstramning (skintightening) – forbedrer hudens struktur og spændstighed 

Operationen udføres under fuld bedøvelse. Vi kombinerer de nødvendige teknikker ud fra din individuelle plan, så proportioner og symmetri bevares. Snittene placeres strategisk for at minimere synligheden af ar. I slutningen af operationen kan skin tightening tilføjes for at optimere hudens udseende.

Restitutionstiden varierer efter indgrebets omfang. Ved kombinationsoperationer bør du forvente:

  • 2-4 uger før du genoptager lettere daglige aktiviteter
  • 6-8 uger før fysisk krævende aktiviteter eller sport
 
Hævelse, ømhed og blå mærker er normalt i de første uger og aftager gradvist. 

Resultaterne kan være langvarige, især hvis du bevarer en stabil vægt. Naturlig aldring, hormonelle ændringer og graviditet kan dog påvirke kroppens form over tid.

Som ved alle kirurgiske indgreb er der risici, herunder:

  • Infektion
  • Blødning eller blodansamling
  • Midlertidig følelsesløshed i hud eller brystvorter
  • Ar (oftest diskrete, men kan variere)
  • Ujævnheder i hudens overflade
  • Behov for yderligere korrektion
 
Vi vil gennemgå alle relevante risici og mulige komplikationer med dig inden behandlingen, så du kan træffe et informeret valg.

Når du er i fuld bedøvelse hos Sculpture by, sover du trygt, mens et dedikeret og erfarent team passer nøje på dig gennem hele forløbet. Anæstesien varetages af speciallæger i anæstesiologi og anæstesisygeplejersker, som sammen med kirurgen og operationssygeplejerskerne er hos dig før, under og efter indgrebet. Din narkose overvåges kontinuerligt med avanceret monitorering af respiration, kredsløb og iltmætning, så stabilitet og sikkerhed er sikret hele vejen. Vi sørger samtidig for, at du holdes varm, komfortabel og velreguleret, så kroppen får optimale betingelser for at restituere. Når du vågner, er vi fortsat tæt på dig med smertelindring, eventuelt kvalmestillende samt mad og drikke – alt sammen for at sikre, at du har det godt.

Har du stadig spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du har brug for vejledning.